Det nødvendigt ved en badmintonbold er at den besider den rette hastighed. Det gør spillet sjovere, så badmintonbolden ikke bliver skudt ud af banen konstant, fordi de er for hurtig, eller der bliver lavet for mange oplægninger, fordi bolden er for langsom. Reglen er, at står man lige bag ved den bagerste baglinje og skyder med et gennemført underhåndslag, skal badmintonbolden placeres lidt efter eller på double servelinjen på modsatte banehalvdel. Hvis fjerbolden flyver for hurtig bøjes der x-antal spidser udad på fjerbolden, som vil gøre den knap så hurtig. Dette gør dog også at badmintonbolden går i stykker hurtigere da fjerene bliver bøjet ud af deres optimale vinkle og derigennem belastes mere.

Det der er afgørende for hvor fart gal en fjerbold er, er den vinkel som fjerene har, tykkelsen  og boldens vægt.Ved varm luft, er der en større mellemrum mellem luftmolekylerne, og pga. dette bliver det nemmere for badmintonbolden at passere igennem luften. Der er også en opdrift ved højere temperaret luft, fordi fugten i luften stiger op, når der er varmere. Hvis luften derimod er kold, bliver luften mere tæt, derved er det hårdere for bolden at skære gennem den kolde luft. vanden i atmosferen vil have en nedad gående bevægelse, som gør det mindre let for badmintonbolden at blive i luften.

De mest holdbare fjer på gåsen kan findes yderest på vingespidsen. Man bruger højst to fjer fra den samme gås til en badmintonbolden. Der befinder sig 16 fjer i 1 bold, så det er mindst fjer fra otte gæs, da man udelukkende skal anvende vingefjer fra venstre eller højre side, til 1 badmintonbold.

Fuglens hjerte befinder i venstre side af dens krop og gåsen anvender venstre vinge for at sætte igang med når den skal flyve. På grund af dette er fjerene på venstre vinge lidt mere robuste. Fjerene på højre side er knap så stærke som på venstre vinge. Netop derfor bliver bolden dårlig  hurtigere, når der bruges fjer fra højre side.

BTW så kan du se meget mere om badmintonbolde på RSL.com en af de førende producenter af fjerbolde